Anders Risager Om mig
Anders i solbriller og kasket på en cykelsti mellem alpetoppe, med sin vogn ved siden af.

Foredrag

Hvad venter du på?

Om beslutninger, risiko og 1.500 kilometer til Verona uden penge på lommen.

Book et foredrag Kom til prøveforedrag 25. november

Foredraget

»Hvad kan gå galt?«
Det spurgte jeg aldrig mig selv om.

Som 21-årig lejede jeg en kro. Få år efter havde jeg 25 ansatte, en depression og et køkken, der var brændt. Så kom konkursen og skilsmissen.

Jeg kom tilbage som kloakmester, som stifter af Apacta og som 50-årig til fods: 1.500 kilometer til Verona uden penge på lommen og med en guitar som levevej.

Foredraget handler om beslutninger:

  • Hvorfor vi siger ja uden at spørge, hvad det koster.
  • Hvorfor alt koster mere end planlagt. Jeg troede, at Apacta ville koste et par millioner at bygge. De første syv år kostede det næsten 4 millioner. Om året.
  • Hvorfor vi overvurderer det, vi kan miste, og bliver ved med at vente på at blive klar.

Ærligt, med humor og et par sange. Cirka en time plus spørgsmål.

Til hvem

Virksomheder og netværk

Kick-off, ledermøder og kundearrangementer. Om beslutninger, risiko og om at passe på dem, der brænder mest.

Skoler

Efterskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser. Om at turde, og om at man kan komme op fra et dybt hul. I en version til unge.

Gratis prøveforedrag i Aalborg

Onsdag 25. november kl. 19 tester jeg den nye version hos Apacta på Håndværkervej 4. Det er gratis, og til gengæld vil jeg gerne have din ærlige feedback.

Tilmeld dig

Det sagde tilhørerne

Det første, jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at lave en liste over drømme og mål for 2027.
Deltager, Aalborg, november 2026
Du havde publikum i din hule hånd fra start til slut.
Deltager, Aalborg, november 2026
Tak for et fantastisk foredrag. Du har et kæmpe potentiale.
Deltager, Løjt Kirkeby, november 2026
Man kan umuligt falde af med dig som fortæller.
Deltager, Aalborg, november 2026
… det gav mig noget inspiration til at vove at gå lidt uden for egne komfortgrænser.
Deltager, Løjt Kirkeby, november 2026
Du fortæller i billeder, og man bliver grebet af nuet.
Deltager, Aalborg, november 2026

Book et foredrag

Vil du have foredraget ud til jeres virksomhed, netværk eller skole? Skriv til mig, så finder vi en dato.

Book et foredrag